Ofte stillede spørgsmål

Hvornår må jeg begynde på mit kørekort ?
Du må begynde 3 måneder før du fylder 18 år. Du må tidligst gå til teoriprøve 1 måned før din fødselsdag
og kan gå til køreprøven på din fødselsdag.

Hvornår kan jeg komme til teoriundervisning ?
Du bestemmer selv. Vi har fleksibel teori. Du kan vælge mellem 9 forskellige teoritider hver uge -
både formiddag, eftermiddag og aften. Du bestemmer selv hvilken tid der passer dig bedst
og du kan skifte mellem disse fra uge til uge. Læs mere her

Hvordan bestiller jeg tid til min teoriundervisning ?
Vi har gjort det let for dig. Du bestiller din tid via vores hjemmeside eller mobil. (iPhone, Android)
Du modtager automatisk en e-mail som bekræfter din tid og du vil også modtage en e-mail som husker dig på din tid.

Hvor ofte skal jeg komme til teoriundervisning ?
Du har typisk én teori  (2,5 timer) og én kørsel (1,5 timer) med din kørelærer hver uge.
Du er velkommen til at komme og tage ekstra teori som det passer dig.
Vi har også vores teoriprøve aften hver onsdag,  hvor vi forbedreder dig på din teoriprøve.

Hvor lang tid går der typisk fra første teori til jeg har mit kørekort ?
Her er elever jo forskellige men de fleste har deres kørekort efter 3-4 måneder.

Hvad hvis jeg har brug for at tage mit kørekort hurtigt ?
Vi tilbyder lynkurser. Her skal du kunne modtage undervisning ca. 10 timer pr. uge
så det kræver du har tiden  og at du er fleksibel. Lynkursus tager typisk 4-6 uger. Læs mere her

Må jeg godt holde pause i undervisningsforløbet. (f.eks. sygdom eller ferie) ?
Du må godt holde pause men pausen skal være på under 3 måneder.

Hvad er jeres beståelsesprocent ?
Vores beståelsesprocent ligger langt over landsgennemsnittet. Læs mere her

Er der andre omkostninger udover lovpakke eller startpakke ?
Ja, der er lægeerklæring, foto til kørekortet, prøvegebyr, køreprøven og evt. førstehjælpskursus.
Endelig er der ekstra kørelektioner som langt de fleste elever skal bruge. Et gennemsnit er 10 ekstra kørelektioner.
Du kan få et overblik over disse ekstraudgifter her

Er i medlem af Dansk Kørelærer Union. (DKU) ?
Ja vi er medlem af DKU. Det er din sikkerhed for, at undervisningen følger de gældende regler og giver dig en
gratis klageret. Søernes Trafikskole har aldrig modtaget en klage fra DKU. Du finder os på DKUs hjemmeside.

Er det muligt at låne en teoribog ?
Ja, alle skolens elever har gratis adgang til vores E-Teoribog via skolens hjemmeside. Den kan læses fra din pc,
tablet (iPad etc.) og mobil (iPhone, Android). Vi giver dig også en teorifolder. Her står alle de lovbestemmelser
du absolut skal kunne til din teoriprøve.

Hvordan foregår betaling og tilmelding ?
Du betaler for din lovpakke eller startpakke (bil) når du starter på dit kørekort.
Du kan betale kontant, via dankort eller overføre beløbet til vores bank.
Reg: 5033  Konto: 3333032
Tilmelding kan ske både telefonisk og online. Du er altid velkommen til at besøge os i vores åbningstid.
Kontor: Mandag-torsdag kl. 15.00 - 20.00 og Fredag kl. 11.00-14.00.
Endelig kan du deltage i vores gratis og uforpligtende introduktion på tirsdage kl. 19.00. Læs mere her








 

 

 
site created and hosted by skandiaweb
Søernes Trafikskole ApS - Blegdamsvej 80 - 2100 København ø - Telefon: 33 33 03 04 - Mail: post@soernestrafikskole.dk
Vores åbningstider: Telefontid: Dagligt kl. 12 - 19. Fredag kl. 11-14. Kontoret: Dagligt: kl. 15-20. Fredag: kl .11-14. CVR: 26811236 © STANDOUT