Betalingsbetingelser

Pakketilbud

Da pakketilbuddet indeholder en rabat skal hele beløbet indbetales i kontoret ved start på dit kørekort. Beløbet kan også overføres via netbank til konto 5033-3333032. Medbring kvittering for din indbetaling.

Ekstra kørelektioner udover de i pakken indeholdende, aftales og afregnes kontant med din kørelærer til den til enhver tid gældende køretime-sats

Løssalg

Hele beløbet betales ved bestillingen.

Refusion

Ønsker du ikke at fortsætte undervisningen hos Søernes Trafikskole efter at du har betalt hele beløbet, refunderes det betalte på følgende måde:

  • Efter teori 1 og teori 2
    Det fulde beløb.
  • Efter manøvrebane:
    Det betalte beløb minus kr. 1.995,-
  • Efter teori 3:
    Efter start på første kørelektion på vejen refunderes det betalte beløb minus kr. 1.995,- fra manøvrebanen og 1.995 kr. for teoriundervisning samt minus de antal kørte lektioner på vej til den til enhver tid gældende køretime-sats. Overstiger regnestykket det faktiske betalte beløb, har man ingen krav på tilbagebetaling. I tvistsager kan det maksimale beløb der tilbagebetales ikke overstige det faktiske betalte beløb.

Kravet om evt. refusion skal være forelagt Søernes Trafikskole senest inden for et år efter den første indbetalingsdato (fremgår øverst af din ordre/faktura). Derefter har man ingen krav på tilbagebetaling.

 

Aflysning af kørelektioner

Aflysning af en kørelektion skal ske dagen før inden kl. 12:00. Mandagens kørelektioner skal dog være aflyst senest fredag inden kl. 12:00. En kørelektion der ikke er aflyst rettidigt skal denne betales. Har du ikke din lektionsplan med efter teoriprøve, glatbane eller er du påvirket af spiritus, bliver du nægtet kørsel. Kørelektionen SKAL afregnes med din kørelærer.

Manøvrebane: Pauseregler - Aflysning

Manøvrebanen er gyldig i 3 måneder under forudsætning af, at du har haft kørelektioner på vejen. Dette betyder, at hvis du har været på manøvrebane, men ikke kørt på vejen i mere end tre måneder efter , skal du igen på manøvrebane mod betaling.

Aflysning kan ske op til 4 hverdage før, eller ved lægeerklæring (Aflyser du ikke rettidig, eller, ikke møder op, skal du betale igen! - se prisen under løssalg).

Glatbane: Pauseregler - Aflysning - Nægtet adgang

Glatbanen er gyldig i 1 år under forudsætning af, at køreundervisningen ikke afbrydes.

Aflysning kan ske op til 7 hverdage før eller ved lægeerklæring (Aflyser du ikke rettidigt, eller ikke møder op, skal du betale igen! - se prisen under løssalg).

Du skal have gennemført glatbaneteori inden du møder på glatbane. Har du ikke taget teori 9 (glatbaneteori), og der mangler underskifter i din lektionsplan, kan du blive nægtet adgang til glatbanen. Dette indebærer genbestilling samt genbetaling af glatbanen, se priser under løssalg på hjemmesiden.

Dit ansvar

Det er altid dit ansvar som elev at kontrollerer om du har fået dato til din teoriprøve og at afhente din lektionsplan og ansøgning i kontoret senest en uge før din teoriprøve. Husk vi bestiller din teoriprøve udfra dine ønsker. Det er derefter dit ansvar at huske hvad du har ønsket og kontrollere i kontoret eller på hjemmesiden hvornår du skal til din teoriprøve. Det er ligeledes dit ansvar at sikre at du har haft alle teorilektioner og kørelektioner før din teoriprøve. Hvis du er i tvivl så spørg din kørelærer eller i kontoret.
Nægtet adgang til teoriprøve eller praktisk køreprøve pga. glemt lektionsplan, ansøgning, pas eller tidligere udstedte kørekort,  betyder genbestilling og dermed genbetaling ifølge prislisten (se under løssalg på hjemmesiden).

Pauseregler

Holder du pause på længere end 3 måneder, skal du starte forfra. Dette betyder også at du skal betale igen. Din teoriundervisning gælder dog i 1 år.

 

 
site created and hosted by skandiaweb
Søernes Trafikskole ApS - Blegdamsvej 80 - 2100 København ø - Telefon: 33 33 03 04 - Mail: post@soernestrafikskole.dk
Vores åbningstider: Telefontid: Dagligt kl. 12 - 19. Fredag kl. 11-14. Kontoret: Dagligt: kl. 15-20. Fredag: kl .11-14. CVR: 26811236 © STANDOUT